Udviklings-
tendenser og rammevilkår

Den økonomiske fremgang, der har præget dansk økonomi og store dele af verden, er brat blevet afbrudt af coronakrisen og de deraf afledte konsekvenser og tiltag. Det seneste opsving havde varet usædvanligt længe, og det mest sandsynlige var, at vi indenfor de kommende år ville opleve et økonomisk tilbageslag – selv uden coronakrisen. Med coronakrisen har vi fået et dybere økonomisk tilbageslag end et almindeligt konjunkturtilbageslag. Det har været et tilbageslag, der har udviklet sig i et udsædvanligt tempo, men det bliver ikke nødvendigvis et langt tilbageslag.

De traditionelle økonomisk-politiske instrumenter vil i varierende omfang være støddæmpere for det økonomiske tilbageslag.

Vi kan i et vist omfang tillade os at forvente, at det igangværende økonomiske tilbageslag ikke bliver forstærket af en finansiel krise. Kreditgivningen er ikke vokset som op til finanskrisen. Det samme gælder husholdningernes gældsætning og ejendomspriserne, med undtagelse af i særlige geografiske områder. Bankernes kapital- og likviditetsposition er generelt bedre. Overfor dette står, at mange finansielle aktiver er meget højt prissat, og bankernes indtjening er presset af de lave renter. De historisk lave renter har også påvirket andre dele af det finansielle system. Det er blevet sværere at skabe et positivt afkast efter omkostninger på investeringer for kunderne. For mange kunder er en nulforrentet indlånskonto et fornuftigt alternativ.

Den historiske erfaring tilsiger, at de første forhold vægter tungere end de sidste. Derfor er det mest sandsynlige, at vi i første omgang ikke får et økonomisk tilbageslag, der forstærkes væsentligt af finansielle forhold.

Udfordringerne på markedet for investeringsprodukter falder sammen med et stort ønske om at skabe stærkere kapitalmarkeder. Disse vil komplementere den mere bankorienterede finansielle struktur, som er dominerende i Europa. De økonomiske konsekvenser af en bankkrise bliver mindre, hvis kapitalmarkederne kan erstatte den finansiering, som bankerne ikke er i stand til at formidle. Det er baggrunden for EU’s initiativ til en kapitalmarkedsunion. Vi må indtil videre konstatere, at Europa fortsat er langt bagefter USA på dette område.
Finanstilsynet spiller en rolle i at skabe rammerne for en videreudvikling af kapitalmarkederne, men Finanstilsynet skal også sikre, at dette sker på en forsvarlig måde.

Danmark er en lille, åben økonomi, som er meget påvirket af den globale økonomi – på godt og ondt. Globaliseringen er ikke et nyt fænomen, men såvel omfanget og karakteren af den som de politiske reaktioner, den fremkalder, har potentiale til fundamentalt at ændre den måde, vores samfund fungerer på, og dermed også rammerne for den finansielle sektor.

Den globale økonomiske integration af markeder og værdikæder for virksomheder, finansielle som ikkefinansielle, skaber en udfordring i forhold til at føre tilsyn med og håndhæve regler for finansielle virksomheder. Globaliseringen stiller samtidig krav til nye og skærpede kompetencer til Finanstilsynet om at forstå nye produkter med særlige tilhørende forretningsmodeller. Endeligt stiller globaliseringen os overfor udfordringer af mere politisk karakter. Finanstilsynet skal flytte sig med udviklingen og tilpasse tilsynet til denne.

En meget stor del af den samlede lovgivning på det finansielle område fastlægges internationalt. De overordnede principper etableres i mange tilfælde i grupperinger, hvor kun de største lande i verden deltager. Basel-komitéen, der fastlægger de overordnede standarder bl.a. på kapital- og likviditetsområdet for kreditinstitutter, er et eksempel. Her går Danmarks indflydelse gennem konsultative grupper og forskellige EU-organer. De fleste af standarderne udmøntes i EU-retsakter, som vedtages af repræsentanter for de forskellige landes regeringer og Europa-Parlamentet. Afhængig af retsakternes karakter har de enten direkte gyldighed i Danmark eller skal formuleres som dansk lov og vedtages i Folketinget.

De fleste EU-retsakter giver bemyndigelse til at udstede sekundær lovgivning. Det sker typisk i regi af de europæiske finansielle myndigheder, ESA’erne. Den sekundære lovgivning stiller både krav til, hvordan tilsynsmyndighederne skal føre tilsyn, og til virksomhederne under tilsyn. Finanstilsynet fører altså ikke alene tilsyn, men er også under tilsyn af andre myndigheder. Omfanget og kompleksiteten af regelsættet – især den sekundære lovgivning – er stærkt stigende både for Finanstilsynet og de finansielle virksomheder. Det gør det vanskeligt for den finansielle sektor at følge regelsættet og udfordrende at føre tilsyn med.

Hvidvasksagerne i danske pengeinstitutter har været genstand for meget opmærksomhed. Det har givet anledning til en række stramninger i den lovgivning, hvis overholdelse Finanstilsynet fører tilsyn med. Også i en række andre lande har hvidvasksager tiltrukket stor opmærksomhed med deraf følgende internationale tiltag.

Hvidvasksagerne er kommet i forlængelse af, at mange vestlige lande, herunder Danmark, måtte stå på mål finansielt for banksektoren i forlængelse af finanskrisen. Det er i den sammenhæng blevet fremført, at bankerne har brudt den samfundskontrakt, som var en forudsætning for, at samfundet stillede op og reddede mange banker under finanskrisen. Det er derfor et tillidsbrud, der kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis banksektoren igen skulle få problemer.

Befolkningen stiller stadig større krav til, hvordan virksomheder opfører sig – både i relation til deres kunder og til deres rolle i samfundet generelt. Finansielle virksomheder, der ikke opfører sig, som man med rette må forvente, mister kunder og bliver genstand for en opmærksomhed, der som konsekvens kan ødelægge deres forretning. Den manglende tillid breder sig til andre virksomheder i samme branche og kan i sidste ende lede til politiske initiativer med deraf følgende ny lovgivning. Det medfører øgede krav til Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.

Problemerne i den finansielle sektor, både i forbindelse med finanskrisen og sidenhen i forbindelse med hvidvasksagerne, har ikke alene rystet tilliden til sektoren, men også rejst spørgsmål om, hvorfor Finanstilsynet ikke opdagede problemerne før. Der er behov for, at tilliden til den finansielle sektor løftes. Tilliden til den finansielle sektor afspejler sig i tilliden til Finanstilsynet. Befolkning og samfund skal kunne have tillid til, at de kan være trygge ved de rammer, der regulerer deres finansielle mellemværender.

Finanstilsynet skal i første omgang varetage to opgaver i relation til klimarisici og bæredygtighed.

Den første opgave er at sikre en tilstrækkelig hensyntagen til klimarisici i de virksomheder, der er under tilsyn. Her skelnes mellem fysiske risici og transitionsrisici. Fysiske risici er de risici, der umiddelbart følger af klimaforandringer. Et eksempel er de risici, som den stigende havvandstand indebærer. Transitionsrisici er de risici, der opstår i forbindelse med de nødvendige samfundsmæssige forandringer, der skal til for at reducere klimarisiciene. For eksempel må man forvente omlægninger i transportsektoren og landbruget.

Den anden opgave er at sikre, at de investeringer og virksomheder, der sælger sig selv som grønne, også er det. Finanstilsynet bidrager i dag til, at børsnoterede virksomheders information til markederne er retvisende. Der pågår et arbejde i EU om at fastlægge, hvad virksomhederne må betegne som grønt. Finanstilsynet forventer, at der vil komme til at ligge en tilsynsopgave i at sikre, at oplysningerne om dette i relation til investeringsprodukter er retvisende.

Det får konsekvenser for den finansielle sektor, at levealderen i befolkningen er stigende. Når kunderne bliver ældre, rammer det pensions- og livsforsikringsselskaberne direkte. Pensionsopsparingerne skal derfor strækkes over flere år. Dette skal reflekteres i prognoserne for pensionsudbetalinger med de konsekvenser, det måtte få for pensionisterne såvel som for selskaberne selv.

Meget vil afhænge af kvaliteten for den enkelte af de ekstra leveår. Kundegrupper, der eksempelvis i længere tid er svækket af sygdom, stiller særlige krav til den finansielle sektor og dens adfærd overfor disse grupper.

Der investeres globalt enorme milliardbeløb i såkaldte fintech-virksomheder. Det er virksomheder, der satser på at skabe en forretning ved at bruge moderne teknologi til at udfordre den eksisterende finansielle sektor. Investeringerne sker på mange forskellige områder, men især betalingsområdet har tiltrukket mange.

Den finansielle regulering stiller store krav til deltagere på de finansielle markeder og kan derfor være en barriere for nye spillere. Finanstilsynet har, ligesom en række finanstilsyn i andre lande, påtaget sig at hjælpe fintech-virksomhederne med at forstå den finansielle regulering, som ofte er fremmed for dem. Udgangspunktet er, at ny teknologi kan bidrage til at skabe øget konkurrence og gøre livet lettere for befolkningen. Et andet meget klart udgangspunkt er, at den samme aktivitet skal være omfattet af den samme finansielle regulering.

Teknologi kan ikke alene indebære risici i relation til forretningsmodellers levedygtighed, men også i forhold til IT-kriminalitet. Angreb på store virksomheder har vist, hvor sårbare disse er. Det er svært at forestille sig, at den finansielle sektor ikke ville få alvorlige problemer, hvis store finansielle virksomheder var ude af drift i lige så lang tid, som vi for nylig har set virksomheder i andre sektorer være. Det finansielle system står hver dag for et ufatteligt antal transaktioner. Transaktionerne hænger sammen, og hvis en eller flere transaktioner falder, så kan det brede sig.

Finanstilsynet og sektoren har bevæget sig fra at tro, at vi kan stoppe IT-angreb, før de kommer ind i systemerne, til at erkende, at det næppe altid er muligt. Vi fokuserer nu også på at kunne håndtere IT-angreb, når de kommer ind i systemerne. Selvom de større finansielle virksomheder har arbejdet med sikkerhed i flere år end de fleste andre virksomheder, så må vi forberede os på, at en eller flere større finansielle virksomheder på et tidspunkt vil være ude af drift i en længere periode.

Finanstilsynet får adgang til flere og flere data og mulighed for at benytte stadig mere avancerede analytiske metoder. Senest har Finanstilsynet både fået adgang til kreditregistret, der dækker samtlige lån i danske kreditinstitutter, et nyt system til overvågning af værdipapirhandler og meget store datamængder om derivattransaktioner. Finanstilsynet er begyndt at benytte machine learning og robot processing. Alle dele giver mulighed for at løfte indsigten og fordrer også ny ekspertise.

Uafhængigt af tilgangen af flere data og nye analytiske metoder vil Finanstilsynets tilsyn fortsat være risikobaseret og bygge på flere forskellige tilgange. Inspektioner på stedet, forståelse for governancestrukturer, politikker, forretningsgange, processer og konkrete forretninger vil stadig være centrale elementer i at få indblik i de vigtigste dele af det finansielle system.